Følelser
Når vi kommunikerer, betyder kropssproget mere end ord.
Kroppen afslører, hvordan vi har det, og modtageren vil altid vurdere,
om vores fysiske signaler hænger sammen med det vi siger.
Kroppen afslører, hvordan vi har det, og modtageren vil altid vurdere, om vores fysiske signaler hænger sammen med det vi siger.
I workshoppen HVORDAN MØDER DU VERDEN? giver vi et boost i kropssprogets betydning.
Målet er at udvide vores bevidsthed om, hvordan vi kan kontrollere og forme kropsudtryk, så vores intentioner og budskaber tolkes korrekt.
Via bevægelse, dialog og teater skaber vi et trygt, anerkendende rum, hvor deltagerne på kort tid forføres til at glemme blokeringer og fysisk modstand.
I workshoppen kommer alle hurtigt op ad stolene ud på en tempofyldt, energisk og fysisk opdagelsesrejse.
På rejsen vil de:
- Møde deres eget spejlbillede, når de på gulvet skal overtage og forstærke hinandens kropsholdning, ansigtsudtryk og mimik
- Indgå i en dialog om, hvornår kropssproget har en særlig vigtig betydning?
- Via fysiske øvelser få redskaber til, hvordan de kan kommunikere troværdigt og formidle det førstehåndsindtryk, de ønsker
- Forholde sig til fysiske vaner – fordele og ulemper?
- Få idéer til, hvordan de omsætter den nye viden i praksis – f.eks. til jobsamtaler og i eksamenspræstationer eller til den næste date i byen.
HVORDAN MØDER DU VERDEN? tilbydes til alle grupper, der har interesse i at træne og udvikle deres kropssprog, fx personalegrupper fra offentlige eller private virksomheder, udskolingselever og gymnasieklasser.
Ønsker I at booke en workshop, så kontakt os for mere info om pris og varighed.